Søger man på nyere vestlig litteratur, er det ikke svært at finde resultater indeholdende ’Information Warfare’; men oftest omhandler det en specifik aktør som Rusland eller Kina og er mere en analyse af konkret adfærd end en egentlig teoretisk tilgang til selve begrebet. I modsætning hertil har Information Warfare i højere grad være genstand for forskning i Rusland end i Vesten. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er vestlig litteratur og teori. I det følgende inddrages blandt andet tre artikler fra Airpower Journal nr. 2 fra 1995. Artiklernes forfattere forsøger her netop at beskrive Information Warfare som teori og ikke i forhold til en bestemt aktør.

Indkredsning af et bredt felt
Hvor man tidligere havde talt om propaganda og psykologisk krigsførelse, betød fremkomsten af ny informationsteknologi også nye måder at tænke i våben på. Denne udvikling af ny teknologi bragte påvirkning og teknologi sammen under begrebet ’Information Warfare’.

I 1980’erne og 1990’erne handlede interessen for Information Warfare for en stor dels vedkommende om informationsteknologi og cyber, men man må ikke forveksle kamppladsen med kampens formål (ibid.):

”Cyberspace may be the new ”battlespace”, but the battle remains the battle for the mind. There must be no confusion of the battlespace with the battle.”

Nogle nævner den tidligere chef for CIA, Allen Dulles, som den første til at begrebsliggøre ’information war’ i sin bog ’The Secret Surrender’ fra 1966. Andre nævner ingeniør Thomas P. Rona som den første i 1976 i rapporten ’Weapon Systems & Information War’.¹ Rapporten er produceret for Boeing Aerospace Company, og Rona skriver derfor ikke overraskende ud fra en informationsteknologisk vinkel.

Begrebet Information Warfare anvendes ofte uden nærmere konkretisering, skriver daværende professor George J. Stein på US Air War College i 1995 (Stein; 1995:31). Paradoksalt nok, skriver Stein, er alle [amerikanske] værn enige om, at det er vigtigt. Det diffuse i begrebet synes ikke at have ændret sig i de mellemliggende år. I Vesten, herunder i Nato-ramme, bruger mange lande termen; men definitionen ligger ikke fast. Indholdet er til forhandling og vil ofte afhænge af, hvilket formål det anvendes i, og hvilken baggrund folk kommer med.

Er det en person med cyberbaggrund, vil fokus typisk være på et informationsteknologiske, ligesom en person med baggrund inden for informationsoperationer typisk vil fokusere på det informationspsykologiske område. Endelig vil en person uden baggrund i eller nærmere kendskab til de forskellige informationsdiscipliner, typisk ikke gå op i, hvad der hører til hvilken kategori, og vedkommende er måske heller ikke bekendt med de doktrinære skel mellem de forskellige discipliner.¹

Information Warfare har imidlertid en kerne, og den kerne handler ikke om de midler eller den teknologi, man anvender til det: Stein forsøger i artiklen at give flere definitioner, hvoraf følgende rummer essensen (Stein; 1995:32):

“Information warfare (…) is fundamentally not about satellites, wires, and computers. It is about influencing human beings and the decisions they make.”

1^ F.eks. er informationsoperationer doktrinært adskilt fra presse- og informationstjeneste i Nato-regi.

1^ I modsætning til Thomas P. Ronas rapport fra 1976, hvor ’information war’ fremgår allerede i titlen, er det ikke lykkedes at finde Allens Dulles’ bog i originaludgave. At han skulle have anvendt ’information war’ allerede i 1966, beror derfor på andres referencer, herunder: Yevchen Mahda (2018): Russia’s Hybrid Aggression: Lessons for the world og Ieva Berzina (2018): The Narrative of “Information Warfare against Russia” in Russian Academic Discourse. Thomas P. Rona nævnes som ophavsmand af blandt andet Douglas H. Dearth (1997): Rethinking the Application of Power in the 21st Century og John Arquilla and David Ronfeldt (1993): Cyberwar is coming!