Konspirationsteorier

En konspirationsteori handler om troen på en større sammensværgelse. Det er altså ikke det samme som en vandrehistorie. Konspiration kommer fra latin conspiratio; det vil sige ordret ‘det at ånde sammen’1 og kan oversættes på dansk til ’sammensværgelse’.2

Dermed er der tale om en (forestilling om en) handling, der involverer to eller flere parter. Konspirationsteorier er ofte knyttet til den politiske arena (Rasmussen; 2019; Douglas et al.; 2019).

Derfor giver det mening at tale om troen på, at månelandingen var et fupnummer, som en konspirationsteori, mens fortællingen om julemanden eller tandfeen ikke er det; medmindre man ser det som de voksnes ’sammensværgelse’ over for mindre børn.

I artiklen ’Understanding Conspiracy Theories’ defineres begrebet på denne måde (Douglas et al.; 2019:4):

While a conspiracy refers to a true causal chain of events, a conspiracy theory refers to an allegation of conspiracy that may or may not be true.

Kendte konspirationsteorier som månelandingen, mordet på John F. Kennedy, eller at jorden er flad, bygger alle på idéen om, at nogle ’magthavere’ eller en ’elite’ forsøger at skjule sandheden for befolkningen. Nogle konspirationsteorier kan udspringe af en undren – som ’den magiske kugle’ i forbindelse med drabet på John F. Kennedy. I artiklen ’Den dybe stat i Trumpland’ nævner Kasper Grotle Rasmussen netop drabet på John F. Kennedy som et eksempel på en konspirationsteori, der har udspring i en reel historie (selve drabet som hændelse), og som har bidraget til forestillingerne om en ’dyb stat’ (Rasmussen, 2019:69).

Konspirationsteorier er appellerende, fordi de tilbyder simple forklaringer på noget, som kan virke uforklarligt eller komplekst. De kan tage udspring af virkelige handlinger som nævnt ovenfor; de kan være uskyldige; eller skabt til at skabe splid og skade (Holbrook; 2020:29):

[C]onspiracy theories can be benign, have empirical foundation or be widely accepted. But they can also be designed and projected to cause harm, by legitimizing violence or promoting polarization and instability.”

Med konspirationsteoriernes evne til så at sige at skabe orden i et meningskaos er det heller ikke overraskende, at forskning peger på, at konspiratoriske tanker bliver stærkere, når verden synes usikker (Douglas et al.; 2019:7).

Konspirationsteorier har da også haft et godt år i 2020, hvor coronakrisen har givet anledning til spekulationer om virussens ophav, om WHO’s rolle og om koblingen til 5G-netværk.3 Ligeledes har fokus på en kommende vaccine givet brændstof til antivaccinebevægelsen.4

Konspirationsteorier blandet med ideologi, tro og overtro kan have vidtrækkende konsekvenser: Zions Vises Protokoller blev fabrikeret i sidste halvdel af 1800-tallet og foregiver at omhandle jødernes planer om overtagelse af verdensherredømmet. Skrifterne er angiveligt udarbejdet af russiske efterretningsagenter i Paris, men bygger på et fransk forlæg og eksisterende fordomme.1 Protokollerne har haft voldsomme konsekvenser; ikke kun som en del af Hitlers propaganda i forfølgelsen af jøderne, men også den dag i dag, hvor de stadig sælges forskellige steder i verden.2

I mange år har der måske været en tendens til at negligere betydningen af konspirationsteorier. Det var folk med ’sølvpapirshatte’, der delte deres synspunkter i egne små cirkler. Men med digitale platforme og sociale fora kan moderne konspirationsteorier nå at få en vis udbredelse, før de når ud i offentligt skue.

Det betyder ikke, at alle konspirationsteorier per se skal dæmoniseres, for de kan også beskæftige sig med noget, som er værd at adressere (Douglas et al.; 2019:17). Halve eller uklare forklaringer fra myndighederne skal kunne udfordres. ’Konspirationsteori’ må heller ikke blive et prædikat for alle andre synspunkter end dem på parnasset. Men når folk begynder at angribe 5G-master, fordi de mener, at de udspreder coronavirus, som det er sket i flere lande i foråret 2020,1 eller når store grupper af forældre fravælger at vaccinere deres børn,2 kan det få samfundsmæssige konsekvenser.

En udfordring ved konspirationsteorier og de personer, der tror på dem, er, at det er meget svært at debattere synspunkterne på saglig vis. Det kræver mere end eksemplarisk toulminsk argumentation at ændre opfattelsen – eller skabe åbenhed for at ændre opfattelse – hos den, der allerede er overbevist om, at 5G-antenner udbreder coronavirus, eller at de hvide striber på himlen er såkaldte ’chem-trails’; kemikalier, som ’nogen’ bruger til at sløve verdens befolkning med. Når alt kommer til alt handler det ikke om argumenter (Holbrook; 2020:35):

No matter how much evidence their adherents accumulate, belief in a conspiracy theory becomes a matter of faith rather than proof.”

Når målinger viser, at omkring en tredjedel af amerikanerne – i en eller anden grad – tror, at det er centralmagten selv, der stod bag eller kendte til terrorangrebet 11. september 2001 (Osmundsen & Petersen: 2019; Rasmussen: 2020), er det ikke bare uskyldige spekulationer i perifere onlinefora. De kan udgøre en trussel i forhold til sammenhængskraft, samfundssind og tiltro til information fra offentlige myndigheder med risiko for at manifestere sig i fysiske handlinger.1

1 En pointe, der også understøttes i Conolly et al. (2019) Communicating to the Public in the Era of Conspiray Theory.

1 Se f.eks.: https://www.bbc.com/news/technology-52281315.

2 Se f.eks.: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-tror-vaccinemodstanderne-at-de-ved-bedre-end-eksperterne.

1 Se bl.a. her: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller.

2 Se artikel i Kristeligt Dagblad https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/kan-tekster-dr%C3%A6be af 27. februar 2014.

1 Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konspirere.

2 ’Konspiration’ oversættes både i Den Danske Ordbog, Politikens Nudansk ordbog og Munksgaards Fremmedordbog til ’sammensværgelse’.

3 Se eksempelvis https://www.bbc.com/news/uk-53085640.

4 Se f.eks.: https://www.nytimes.com/2020/07/18/health/coronavirus-anti-vaccine.html.