Foregår der en informationskrig lige nu i forbindelse med situationen i Ukraine?
Ja. To ting er vigtige at forstå: For det første er informationskrigen ikke noget, der lige er begyndt til lejligheden. Den har pågået længe. For det andet skal informationskrig ikke ses i tomrum afsondret fra andre virkemidler. Det indgår netop som et element i samspil med øvrige instrumenter.

Hvad får Rusland ud af at føre informationskrig i forbindelse med Ukraine?
Formålene er flere, ligesom der er forskellige faser.

Op til den russiske invasion bidrog forskellige virkemidler til at skabe et informationsmæssigt røgslør; hvad var egentlig Putins hensigt? Der var diskrepans mellem det, der skete på jorden, og det, der blev sagt i officielle udtalelser fra Kreml. Det informationsmæssige røgslør fik Vesten til at fortsætte forhandlingssporet til det sidste, selvom det formentlig fra russisk side var rent proforma.

Et andet formål er at præge eller ændre perceptionen af, hvad der er sandt og falsk. F.eks. ved at betvivle Ukraines ret til at eksistere som suveræn stat. Det er selvfølgelig noget frygteligt sludder – men ikke desto mindre kan det have en effekt hos visse målgrupper, når det gentages over tid og på tværs af platforme. Kampen om narrativet er vigtigt i denne fase.

Under selve krigen nu ser vi information anvendt bl.a. mere klassisk psykologisk krigsførelse. Fra russisk side forsøgte man at sende budskabet om, at ukrainske soldater overgav sig (hvad der ikke er belæg for), og at ukrainske soldater, der lagde våben, ikke ville blive angrebet. Fra ukrainsk side har man set – fra officiel hold – billeder af tilbageholdte russiske soldater. Man har fra officielt hold både ansporet til at deltage i den væbnede kamp og givet opfordringer til at fjerne vejskilte m.v.

Der er stadig en kamp om narrativet, men på en anden måde. For omverdenen kan jo godt se, hvad der sker: At Rusland invaderer Ukraine. Derfor sker kampen nu primært i det russiske informationsrum. Fra Kremls side har man beordret russiske medier til at anvende officielle russiske kanaler som kilde til dækning af krigen, ligesom man har forbudt at beskrive invasionen med ord som ‘invasion’ og ‘krig’. Russisk stats-tv som Channel One (Первый канал) omtaler det pr. 26. februar 2022 som ‘situationen i Ukraine’. Yderligere har Rusland begrænset adgangen til Facebook og Twitter for russiske brugere.

Hvordan skal jeg vide, hvad jeg kan tro på?
Det kan også være svært. Derfor skal du i denne situation – som i øvrigt – være kildekritisk. Vær klar over, hvad de medier eller andre kilder, du følger, står for. Undersøg informationen flere steder.

EU’s udenrigstjeneste har i øvrigt hjemmesiden www.euvsdisinfo.eu, som debunker mange falske historier om det, der sker i Ukraine. Her finder du altså eksempler på aktuelle desinformationshistorier.