For at forstå Information Warfare er det relevant at inddrage viden inden for:

• Kommunikation
• International politik
• Historie
• Teknologi

Hvordan disse elementer vægtes, afhænger selvfølgelig af, hvilket fokus ens undersøgelsesobjekt har. Det er nødvendigt at have en kommunikativ forståelse – men hvis man ikke kan sætte disse indsigter ind i en historisk og sikkerhedspolitisk ramme, bliver de nemt flagrende. Teknologi er selvfølgelig væsentligt, hvis man primært ser på onlinefænomener; blot man erindrer, at påvirkning som virkemiddel har eksisteret lige så længe som krig og konflikt og ikke først blev opfundet med fremkomsten af sociale medier.

Man kunne også med god grund anføre viden om:

• Psykologi
• Kultur

Man kan omvendt argumentere for, at disse to punkter ofte vil være indeholdt i både kommunikationsteori og historie. Igen handler det om, hvilket udgangspunkt man tager, og hvad det er, man fokuserer på.

Pointen er, at Information Warfare som fænomen handler om mere end ‘sig selv’ og de konkrete informationsaktiviteter, der udføres. I moderne mediebrug af begrebet Information Warfare kan det nemt blive reduceret til et spørgsmål om falske Twitter-konti og memes. Det er ikke blot en forsimplet opfattelse; den er også forfejlet. Information Warfare indgår i en sikkerhedspolitisk virkelighed med andre former for magtinstrumenter og i en verden med diplomatiske forbindelser, efterretningsvirksomhed og massemedier.

Det var mange ting, kan De tænke, kære læser, og det er sandt. Det er en stor mundfuld. Og derfor, blandt andet, er det så spændende et område. 🙂