Informationsdesign

Informationsdesignmodellen er udarbejdet med udgangspunkt i et militært operativt design, sådan som det anvendes i NATO-doktriner. Begrebet operativt design beskrives i NATO’s overordnede doktrin for operationer som ét, der rammesætter et operativt miljø og et problem, der skal løses.

Helt konkret visualiserer designet vejen fra en uønsket starttilstand til en ønsket sluttilstand – i lighed med det, vi så angående opbygningen af et strategisk narrativ i forrige afsnit. Desuden bidrager designet til at synkronisere forskellige indsatsområder og konkrete aktiviteter.

Generisk informationsdesign (Serritzlev (2023): Informationskrig – påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse).

Informationsdesignet tilbyder en analysestruktur, der ser på både helheden og delelementerne, samtidig med at der i designet skelnes mellem aktivitet (hvad man gør) og effekt (hvorfor man gør det, og hvad man ønsker at opnå).

Det generiske design skal illustrere, at informationsdesignet kan anvendes i mange forskellige situationer og bruges til at analysere eller planlægge mange forskellige strategier og aktiviteter. Hvilke kategorier og indsatsområder der er tale om, kommer altså an på den konkrete kontekst.

Informationsdesignet består – ligesom en klassisk fortælling og ligesom et strategisk narrativ – af en begyndelse, en midte og en slutning. Begyndelsen er den nuværende og uønskede tilstand, som man gerne vil ændre. Slutningen er den ønskede sluttilstand, der i militær sammenhæng også kaldes et slutmål (på engelsk: “endstate”). Midten illustrerer den plan, som skal føre fra den uønskede til den ønskede tilstand – med alle de elementer, dette måtte rumme. Det kan være konkrete aktiviteter,
man udfører med henblik på at opnå et delmål, som så igen skal føre til et strategisk mål. Det strategiske narrativ fungerer som baggrundstæppe for planlægningen af alle de virkemidler og aktiviteter, man gør brug af.

Informationsdesignet kan bruges på forskellige niveauer. Fx kan det bruges i forbindelse med den strategi, som en stat lægger for at opnå forskellige strategiske mål; eller det kan bruges, når det gælder en konkret kampagne. Dette er vigtigt at notere sig, for det betyder nemlig, at noget, der i ét design kan være anført som delmål eller strategisk mål, i et konkret kampagnedesign kan skifte status til dér at være anført som ønsket sluttilstand.

Designets elementer:

  • Slutmål, som er aktørens overordnede mål med informationsdesignet.

  • Strategiske mål, som er større milepæle, der skal opfyldes for at opnå det ønskede slutmål. Tilsammen bør de strategiske mål udgøre slutmålet.

  • Indsatsområder, som er de overordnede indsatsområder, der skal føre til den samlede strategiske målopfyldelse. Hvordan indsatsområderne skal kategoriseres, vil komme an på den konkrete situation. I figur 5.6 ses et strategisk design, hvor indsatsområderne er inddelt efter de fire DIME-magtmidler (se kapitel 1). I et kampagnedesign kan indsatsområderne derimod fx være inddelt således, at de retter sig mod hvert sit strategiske mål; at de dækker en bestemt kommunikationsform såsom propaganda, desinformation, bestemte medier osv.; eller at de retter sig mod forskellige målgrupper, som alle skal påvirkes, for at det ønskede slutmål nås. Indsatsområderne er altså ikke givet på forhånd, men skal identificeres og fastlægges som en del af analysefasen, og der findes således ikke én korrekt måde at udvælge indsatsområder på.

  • Delmål, som er tilstande, der skal opnås for at bevæge sig hen imod slutmålet.

  • Effekt, som er en indikator på, om formålet med en given informationsaktivitet opfyldes. Effekten kan fx måles via undersøgelser med henblik på at se, om der er sket ændringer i en udvalgt målgruppes opfattelse eller adfærd. Den kan også måles i form af fx øget interaktion på sociale medier. De parametre, der måles på, skal naturligvis opstilles på forhånd, så man ikke kommer til at foretage en arbitrær vurdering af, hvornår eller i hvilken grad en effekt er opnået.

  • Aktivitet, som er den konkrete informationsaktivitet, der udføres. Det kan være klassiske flyveblade, aktiviteter på sociale medier, presseaktiviteter osv.

Du kan læse mere om informationsdesign i bogen Informationskrig – påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse.