UKRAINE: Sproget er bevæbnet med både ord og bogstaver

Informationskrig er mange ting. Det er kampen om narrativer. Det er propaganda. Det er mediebrug. Men det er også helt konkret i sproget. Endda i stavningen.

Af Jeanette Serritzlev

Der er krig i Europa. Og det er på grund Ruslands invasion. Det kan formuleres på mange måder. Men det ændrer ikke på faktum. For at parafrasere Gertrude Stein: En invasion er en invasion er en invasion.

Sproget er vores indgang til at forstå verden. Den måde, vi taler om verden på, farver vores opfattelse af verden. Derfor er sprog også et instrument i den aktuelle krig i Ukraine, forårsaget af den russiske invasion. Sidste sætning var unødvendig at tilføje for at forstå, hvilken situation vi taler om, men nødvendig for at fastholde understregningen af, at det, der sker nu, skyldes en russisk aggression. Tilføjelsen havde altså en værdimæssig pointe.

’Operation’ eller ’invasion’?
På den russiske stats nyhedsbureaus (TASS) hjemmeside dækkes det, der sker i Ukraine, under overskriften ’Military Operation in Ukraine’. Det stemmer selvfølgelig overens med ord anvendt af både den russiske præsident Putin og den russiske udenrigsminister Lavrov. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at man fra Kremls side italesætter det således. Det gør det bare ikke sandt. En invasion er en invasion er en invasion.

En invasion er – jf. den danske ordbog: ”Militær indrykning i et land, et område eller et sted for at besætte eller undertvinge det.”

Når Putin og Lavrov ikke taler om ’militær operation’, taler de om behovet for at ’afmilitarisere’ og ’afnazificere’ Ukraine. Med ’afnazificering’ forsøger man at beskrive Ukraine – med den i øvrigt jødisk valgte præsident – som et samfund og en befolkning, der i helhed hylder nazismen og dræber etniske russere. Alene med ordet ’afmilitarisering’ er der tale om at besætte eller undertvinge sig et land ved at fratage det dets mulighed for håndhævelse af egen suverænitet. Altså invasion.

S’et gør en forskel
Sidste år annoncerede den danske udenrigsminister, at man fremover fra officielt hold ville omtale daværende ’Hviderusland’ som ’Belarus’. Følgelig hedder det derfor også ’belaruser’ og ikke ’hviderusser’. Hov, så du noget? Ja, det er korrekt. Der er et s til forskel. Og s’et har en betydning. Russer henviser til Rusland. Ruser henviser til en middelalderlig betegnelse for et slavisk folk på tværs af de statsgrænser, vi ser i dag.[1]

Dermed har vi allerede set et tilfælde, hvor forskellen på enkelt- eller dobbeltkonsonant signalerer en forskel. Det samme ser vi nu, hvor sociale medier florerer med mange holdninger til, hvordan man bør skrive ukrainske stednavne. Helt konkret gælder det bl.a. Donbas(s), som er en betegnelse for en region og/eller et område (alt efter hvordan det bruges) i det østlige Ukraine, og Odes(s)a, som er en havneby ved Sortehavet. På russisk staves det ‘Донба́сс’, hvilket vi ville skrive som ’Donbass’, mens det på ukrainsk staves ’Донбас’ med følgelig ’Donbas’ som translitteration.

I 1985 var stavningen ’Donbass’ et naturligt valg. Ukraine var en af de femten sovjetrepublikker, hvor russisk var styrets officielle sprog. De gange, jeg har været i Ukraine de seneste år, har jeg heller aldrig overvejet stavningen af bynavne. For to uger siden tænkte jeg da derfor også: ”Ro på,” når folk pludselig havde – mere eller mindre velfunderede – holdninger til, hvordan den ukrainske hovedstad nu skulle staves. Jeg var forbeholden. Dansk retskrivning er traditionelt konservativ. Den er deskriptiv og ikke normativ. Den vejleder ud fra princippet: Hvad gør den kyndige sprogbruger? Det er et godt princip. Det er vigtigt, at vi om ti år forstår, hvad vi skrev for ti år siden. Men pludselig står vi midt i en krig. Ikke kun en sprogkrig, men en krig, hvor folk flygter, fordrives eller bliver dræbt. Hvor en suveræn stat trues på sin ret til at eksistere.

Da Putin gav ordre til, at russiske kampvogne skulle krydse grænsen til Ukraine, flyttede han også mit syn på stavning af ukrainske byer.

Dansk Sprognævns anbefalinger til translitteration af russiske navne på dansk er fra 1970. Den er gennemarbejdet, og den kan stadig bruges. Til noget. Men den er selvfølgelig også skrevet i en historisk kontekst, der hedder Sovjetunionen, hvorfor det var naturligt, at vi på dansk viderebragte den russiske udgave af stednavne.[2]

To dage inde i den russiske invasion har Dansk Sprognavn da også udgivet en ny vejledning til, hvordan man bør skrive ukrainske stednavne på dansk. Som de skriver i eksemplet ’Kyiv’:[3]

”Transskriptionen af det ukrainske Київ ville ifølge ovennævnte transskriptionsliste fra 1970 kombineret med ovenstående tillæg egentlig give Kyjiv, men Kyiv er mere udbredt internationalt og har derfor formentlig fremtiden for sig.”

Danmark lavede selv et politisk Opgør med Retskrivningen
På det internationale RT, Kremls største enkeltstående propagandaplatform, skriver man (i hvert fald nu) ’Kiev’. Altså russisk translitteration og ikke ’Kyiv’, som er engelsk retskrivning. Det vidner om, at man fra russisk side også lægger betydning i stavningen af et ord. Således meget mere grund til at følge tendensen til at vælge ’Kyiv’, som er translitteration af den ukrainske skriveform. Hvis er man på ukrainsk side, selvfølgelig.

Det kan lyde som detaljer, og hensigten med indlægget er således heller ikke at fortælle, hvordan andre skal stave – kun at prøve at give en forståelse af, hvad det betyder. Og det kan da, i en travl og krigsfraværende hverdag – være svært at forstå, hvad der kan ligge i et ’s’. Det kan danskere da ikke gå op i, vel? Nja. Det gjorde de så, danskerne, efter krigen, da retskrivningsreformen af 1948 ændrede princippet om at skrive navneord med stort begyndelsesbogstav. Det var ikke en tilfældig ændring. Det var netop et ønske om sprogligt at lægge afstand til tysk, hvor det som bekendt var og er skriveformen.

Sproget er ikke neutralt. Det har det aldrig været. Nu er det bare blevet inddraget i krigen.

Læs i øvrigt: Ny vejledning fra Dansk Sprognævn i forhold til stavning af ukrainsk på dansk:

.


[1] https://navn.ku.dk/nyt-om-navne/hviderusland-og-belarus/.

[2] https://dsn.dk/wp-content/uploads/2021/01/Stavningafrussiskenavne_OCR.pdf.

[3][3] https://dsn.dk/nyheder-og-arrangementer/ukrainske-navne-i-danske-tekster/.