Ukrainsk hilsen til Danmark med referencer til modstandskampen

Ukraines videohilsen til Danmark har – berettiget – fået en del medieopmærksomhed i dag. Videoen blev lagt op på Defense of Ukraines Twitter-profil den 13. marts 2023 (link til video nedenfor). Videoen er endnu et eksempel på en proaktiv og professionel strategisk kommunikation fra ukrainsk side.

Videoen er først og fremmest en tak til Danmark for levering af CÆSAR-artilleripjecerne, sådan som det blev besluttet i januar 2023. Men det er også en video, der indeholder flere budskaber.

I den korte video på under et minut lyder det blandt andet:

Man taler altså direkte ind i debatten om, hvor meget Vesten kan tåle at støtte Ukraine med uden at gå på kompromis med sin egen forsvarsevne. Det nære forhold mellem Danmark og Ukraine understøttes af to videosekvenser af statsminister Mette Frederiksens møde med præsident Volodymyr Zelenskij i Ukraine.

Imødegåelse af argumentet om, at vi skal passe på med at støtte Ukraine for meget, taler over i de næste budskaber, der handler om, at Ukraines kamp er Europas kamp:

Den retorisk velkomponerede video er ledsaget af en lige så stærk lydsiden. Lydsiden består nemlig af første vers af Danmarks Frihedssang – en sang, som bl.a. blev spillet i radioen den 5. maj 1945, og som netop opfordrer om at kæmpe for frihed. Teksten lyder:

“En vinter lang og mørk og hård

på fem forbandede år

har knuget landet i sin favn

med kulde og sult og savn,

og der gik slid på skoven, skår på skår

og der gik råddenskab i svage træer.

Gå til modstand, alle danske, alle mand som een

og gør Danmark frit.”

Men en ting er en hurtig gennemgang af videoen. Noget andet er at se den, så den kommer her:

Hvis du vil høre mere, kan du lytte med i denne udgave af P1 Orientering (ca. 10 minutter inde) fra 13. februar 2023, hvor Jeanette Serritzlev taler om, hvorfor det er stærk strategisk kommunikation:

https://www.dr.dk/…/p1…/p1-orientering-med-udsyn-31