Indlæg af Jeanette Serritzlev, oprindeligt fra LinkedIn 5. februar 2024.

I begyndelsen af 2024 udgav World Economic Forum udgav primo året Global Risks Report 2024’. Rapporten rangerer de mest alvorlige trusler, vi står over for på kort sigt (to år) og på langt sigt (10 år). Rangeringen sker ud fra, hvordan respondenterne opfatter de forskellige former for risici.

Det interessante i et informationsperspektiv er, at mis- og desinformation genereret af kunstig intelligens bliver vurderet som den mest alvorlige risiko på kort sigt.

At mis- og desinformation fik forrang for konventionel krig og klima, har ført til både mediedækning og diskussion. Jeg synes, at nogle vigtige pointer er forsvundet fra en del af den dækning. Derfor dette indlæg, som er min tolkning af rapporten og fem pointer, jeg tager med, og i hvilket lys jeg mener, at en førsteplads giver god mening.

1. Mis- og desinformation går på tværs af andre trussels- og risikotyper

Mis- og desinformation er en trussel, som altid handler om noget – eksempelvis andre former trusler og risici, hvad enten det gælder krig eller klima. Mis- og desinformation går dermed på tværs af andre trussels- og risikotyper og bliver en form for ’overtrussel’, der taler ind i de øvrige trusler i ”top 5”: Ekstreme vejrhændelser, samfundsmæssig polarisering, cyberUsikkerhed og væbnet konflikt.

Rapporten skriver således også, at mis- og desinformation samt samfundsmæssig polarisering ses som de to risikotyper, der har størst potentiale til at forstærke hinanden. Det skal forstås således, at polarisering kan være med til at øge udbredelsen af mis- og desinformation, ligesom mis- og desinformation kan bidrage til at styrke eksisterende polariseringer i et samfund.

2. Kunstig intelligens er i fokus

Fokus er på ’mis- og desinformation genereret af kunstig intelligens’. Det er sådan, risikotypen er benævnt i rapporten. Det vil sige, at når respondenterne har rangereret truslen, som de har, er det også i en kontekst af diskussionen om kunstig intelligens, ChatGPT, manipulerede eller kunstige videoer m.v. For selv om mis- og desinformation ikke er nyt, og manipuleret indhold heller ikke er det, har teknologi og platforme ændret spillet: Det har det aldrig været lettere, billigere eller hurtigere at producere og distribuere manipuleret og/eller falsk indhold.

3. Verden går til valg

2024 er blevet udråbt til ’Year of Elections’. Omkring halvdelen af verdens vælgerberettigede borgere, tæt på tre milliarder mennesker, forventes ifølge rapporten at skulle stemme i løbet af 2024 og 2025. De fleste herhjemme har måske mest fokus på det amerikanske præsidentvalg og Europaparlamentsvalget, men også lande som Indien, Indonesien, Mexico, Pakistan og Sydafrika skal til valg i år. Ifølge TIME gælder det mindst 64 landes nationale valg foruden valget til Europaparlamentet; samlet set næsten halvdelen af jordens befolkning.

Både misinformationen, altså den forkerte information, som bliver delt i den tro, at det er sandt, og desinformationen, den information, som bliver delt med intention om at mislede, udgør risici i den forbindelse. Det handler ikke kun om at forsøge at påvirke et udfald af valget, men kan også medvirke til at sætte tvivl ved legitimiteten af en valghandling. Det har vi set tidligere ved valg, men mulighederne for at sprede falsk information med hjælp af kunstig intelligens har aldrig været lettere.

4. Risiko for indgribende beskyttelsesmekanismer

Når det bliver lettere at skabe og sprede falsk information, er det også nærliggende, at stater vil gøre mere for at imødegå det. Derfor skriver rapporten også, at det medfører risiko for, at flere stater i stigende grad indfører forskellige former for (forsøg på) informationskontrol. Det vil sige foranstaltninger, som sætter ytringsfrihed og pressefrihed under pres.

Dermed bliver risikoen ved mis- og desinformation ikke alene den falske information i sig selv, ej heller den potentielle påvirkning, den kan have – men også qua de modforanstaltninger, som eksempelvis stater kan vælge at ty til, et pres på frihedsrettigheder. Samtidig sætter det også liberale, demokratiske stater i en vanskelig situation, hvor valget står mellem to onder: En eventuel ondsindede påvirkningsindsats fra en anden fjendtlig stat med de potentielle skadesvirkninger, det kan have, og et pres på de grundlæggende værdier, et frit og demokratisk samfund bygger på.

5. På baggrund af respondenternes risiko- og trusselsperception

World Economic Forums rapport bygger primært på besvarelser fra en lang række respondenter inden for forskellige discipliner (se rapporten for nærmere), som er blevet spurgt om deres ’risks perception’, altså deres risikoperception.

World Economic Forums ’Global Risks Report’ er ikke en statslig risikovurdering og derfor hverken kan eller skal sammenlignes med eksempelvis i en dansk sammenhæng Forsvarets Efterretningstjenestes UDSYN, Politiets Efterretningstjenestes ’Vurdering af terrortruslen’ eller Beredskabsstyrelsens ’Nationalt risikobillede’.

Det står heldigvis enhver frit for at stille sig kritisk over for rapporten. Den skal bare bedømmes på de rette præmisser: Den har bare ingen autoritativ værdi eller myndighed som afsender. Det er i bund og grund ’bare’ en samling af data, der viser, hvad respondenter verden over inden for forskning, erhvervsliv, politik, civilsamfund m.v. tænker om den verden, vi lever i.

Link til rapport

Rapporten og baggrundsmateriale kan hentes her: https://www.weforum.org/publications/global-risks-report-2024/